Vi har alle brug for en blikkenslager i ny og næ og nogle gange da også til større projekter, om det så er til erhvervsbrug eller i det private.

Det er faktisk umuligt at undvære dette erhverv, som har taget læring fra Antikken, og hvor det hele har udviklet sig frem til kloakering og rørlægning, som dette samfund verden over ikke ville kunne klare sig uden.

Men alligevel hænger der sig en del fordomme til dette ærværdige erhverv, som vi ikke synes, er helt fair for branchen som helhed.

Man hører ting som, at blikkenslagere og relaterede er brovtende, ubehøvlede overfor kunder og andre ansatte; de spiser usundt, de dovner den, snyder i Skat, kører privat i erhvervsbiler.

Og så er der den klassiske med, at de holder på rastepladser eller andre steder og får en tår alkohol for meget, specielt når det begynder at ligne fyraften lidt for tidligt en fredag.

Vi skal ikke kunne afvise, at der bestemt findes brodne kar i mange brancher, og det er desværre dem, som der larmer mest; og det er også dem, som medierne kan lide at udstille, så nogle enkelte grelle eksempler ender med at blive repræsentanter for hele branchen.

Dette er ikke okay, for vi kan jo ikke klare os uden disse blikkenslagere, og vi giver dem ikke ros nok!

Nogle, specielt akademikere, ser ned på dette hverv og betragter det som underlødigt, håndværker arbejde, som de fleste kunne lave, hvis de gad sætte sig ind i det ordentligt.

Og så bliver de kaldt uintelligente også, om de så har taget en uddannelse eller ej for at komme i den her branche.

Sandheden er ofte, at blikkenslagere vil tjene meget mere end akademikere i løbet af et arbejdsliv.
Nu er penge bestemt ikke alt, men det er da en faktor, der er værd at tage at føle på.