Hvem skal særeje gavne?

Et spørgsmål om særeje og fælleseje kommer oftest på tale, når der er tale om ægteskab, og navnene giver næsten sig selv: skal man eje det hele sammen, eller skal det deles op mellem parterne?

Vi indrømmer, at det ikke lyder særligt romantisk at tale om i kærlighedens navn, for kærlighed er jo følelser, men følelser har også nogle gange brug for fornuft – og når kærlighedens slør løfter sig, eller forelskelsen daler, så vil man måske sætte pris på, at man fandt ud af, om man ønskede særeje eller ej.

Man kan være hovedkulds glade for hinanden, så det er gået hurtigt med at finde sammen, bo sammen, måske endda sætte børn i verden, før man er blevet gift, og man kan da også aftale fælleseje eller særeje, uden man er blevet gift, selvom disse ting oftest hænger sammen.

Mange ægtepar vil bare ikke inficere deres hyldets til tosomheden, at man skal snakke praktisk ting som, hvem der ejer hvad, for man ejer jo figurativt nu hinandens hjerter – men det kan være på lånt tid.

Vi siger ikke, at det værste sker, men om det er ens første eller femte ægteskab, bliver man forblændet over den situation, man står i, så man glemmer at have sig selv med i det, og det hele sker måske hurtigere, end man kan følge med, og så er det gået for stærkt.

Pludselig står man der, hvor man ser på hinanden og fokuserer mere på hinanden uoverensstemmelser og fejl og mangler, end man egentlig ser på de ting, der forsonede hinanden til at starte med.

Hvem tog så lige hvad med ind i denne konstellation?
Hvad har man ret til at tage med sig?
Hvem ejer hvad?

Det er alt sammen noget, som man kan få afgjort ved at vedtage, om der skal være særeje eller fælleseje her.

Comments are closed.